Ejerforeninger

Ejendomsadministration

 

Ejendomsadministration er en rigtig vigtig aktivitet for den enkelte ejerforening. Det er vigtigt at særligt den økonomiske administration kører på en god og betryggende måde, men også at de henvendelser som administrator får fra beboere/ejere, ejendomsmæglere, leverandører m.fl. håndteres hurtigt og professionelt.

Miniadministration.dk kan tilbyde ejerforeninger en prisbillig, men stadig yderst professionel ejendomsadministration. Det kan lade sig gøre fordi Miniadministration.dk går lidt anderledes til administratoropgaven.

 

Betal for rådgiverne, når I skal bruge dem

Mange ejendomsadministrationsfirmaer kan tilbyde en bred vifte af serviceydelser inden for byggerådgivning og juridisk bistand fordi de har ansat disse rådgivere i virksomheden.  Når disse serviceydelser bliver en del af den faste kontrakt, så bliver honoraret til administrator helt naturligt større. Disse rådgiveres indsats efterspørges imidlertid ikke så hyppigt, hvorfor det kan være en dyr affære at have det som en del af ejerforeningens faste administrationsaftale. Samtidig har mange ejerforeninger oplevet at blive faktureret for rådgivning, når der forelå en konkret byggesag eller juridisk problemstilling, fordi den givne opgave ikke var omfattet af administrationsaftalen.

Miniadministration.dk udbyder hverken juridisk eller byggeteknisk bistand, men er selvfølgelig behjælpelig med formidling af kontakt omkring denne type opgaver, hvis ikke ejerforeningen i forvejen har egne rådgivere på disse områder. Miniadministration.dk har ingen økonomiske interesser hos de rådgivere der formidles kontakt til.

 

Betal for det I skal bruge, og brug det I sparer på andre formål end administration

Miniadministration.dk fokuserer på at få beskrevet den opgave, som ejerforeningen skal have løst, så der kan gives et målrettet bud på hvad den administrationsopgave, som ejerforeningen rent faktisk efterspørger skal koste.  Det vil typisk medføre en markant reduktion i den faste ydelse til administrator. Der vil dog fra tid til anden skulle betales for ydelser, som ikke er inkluderet i administrationsaftalen med Miniadministration.dk, fx hvis der skal laves større vedtægtsændringer eller andre juridiske spørgsmål skal udredes – sådanne ydelser vil dog sjældent tilfalde Miniadministration.dk, men den rådgiver som udfører opgaven.

 

Typisk vil en administrationsaftale med Miniadministration.dk omfatte:

  • Generel administration af boligforeningen
  • Opkrævning af fællesydelse
  • Varmeregnskab
  • Regnskab (alle regnskabsrelaterede opgaver)
  • Personaleadministration, herunder lønudbetaling
  • Ejerskifter
  • Løbende sparring med bestyrelsen
  • Løbende administrative opgaver jf. aftale
  • Afvikling af ordinær generalforsamling

Administrationsaftalens faktiske omfang vil dog blive fastsat i en dialog med bestyrelsen.

 

Miniadministration.dk er klar, men sidder ikke og venter – 24 timers garanti

Miniadministration.dk har ikke en fast træffetid. Telefonen er åben 9-20 alle hverdage, fredage dog kun til 16. Man kan opleve at blive mødt af telefonsvareren når vi er optaget af andre opgaver. Vi vil altid ringe tilbage, hvis der bliver lagt besked – det sker hurtigst muligt og altid inden for 24 timer på hverdage. Det samme gælder for mailhenvendelser, her får man altid svar senest 24 timer (dog ofte hurtigere) efter modtagelsen – enten med et konkret svar på henvendelsen eller med forventet svartidspunkt.

 

Gode og billige it-systemer

Miniadministration.dk anvender gode og billige it-systemer, som kan understøtte alle processer i administrationen af en ejerforening. Miniadministration.dk udbyder dog ikke portalløsninger til ejerforeninger (løsninger hvor der både tilbydes hjemmesideløsning for foreningen og intranet for bestyrelse m.fl.).

Miniadministration.dk’s it-systemer lever dog til fulde op til at kunne sikre en effektiv og rettidig administration af ejerforeningen – hvor vores valg af it-systemer medvirker til et lavt prisniveau.

 

Et lavere administrationshonorar – de små vinder mest

Miniadministration.dk’s tilgang til administratoropgaven vil typisk resultere i et markant lavere administrationshonorar end det ejerforeningen har betalt hidtil.

De små ejerforeninger vinder mest (pr. lejlighed / forholdsmæssigt) fordi de ofte betaler mere pr. administreret ejerlejlighed end større ejerforeninger gør. Men mellemstore og store ejerforeninger kan også hente pæne besparelser på administrationsbudgettet ved at skifte til Miniadministration.dk

Nedenfor kan I se et antal priseksempler, som kan give jer et praj om hvor meget I vil skulle betale for at blive administreret af Miniadministration.dk.

 

Priseksempler

 

Ejerforning med 8 lejligheder - ingen ansatte

Honorar 8.801,80
Moms 25% 2.200,45
Honorar i alt 11.002,25

 

 

Ejerforening med 12 lejligheder - ingen ansatte - ønsker ikke administrator deltager i generalforsamling

Honorar 10.583,76
Fradrag - ingen deltagelse i generalforsamling -1.322,97
Moms 25% 2.315,20
Honorar i alt 11.575,99

 

 

Ejerforning med 26 lejligheder - op til 2 ansatte - opkrævning af antenneafgift - udlejning af 8 p-pladser

Honorar 16.757,62
Tillæg lønadministration op til to ansatte 1.322,97
Tillæg opkrævning af antennebidrag - 2. forbrugsregnskab 1.322,97
Tillæg lejeopkrævning p-pladser 1.322,97
Moms 25% 5.181,63
Honorar i alt 25.908,16

 

 

Ejerforning med 69 lejligheder -  opkrævning af antenneafgift - udlejning af 8 p-pladser

Honorar 35.720,19
Tillæg opkrævning af antennebidrag - 2. forbrugsregnskab 1.322,97
Tillæg for lejeopkrævning p-pladser 1.763,96
Moms 25% 9.701,78
Honorar i alt 48.508,90

 

 

Ejerforening med 142 lejligheder - op til 4 ansatte - udlejning af 12 garager

Honorar 67.912,46
Tillæg lønadministration op til 4 ansatte 2.645,94
Tillæg lejeopkrævning garager 1.763,96
Moms 25% 18.080,59
Honorar i alt 90.402,95

Alle priser i eksemplerne er opgivet i 2023-niveau.

 

Tilbudsgivning tager altid udgangspunkt i foreningens faktiske forhold, hvorfor priseksemplerne kun er vejledende. Faktorer som giver udslag i prisen er bl.a. antallet af forbrugsregnskaber, lønudbetaling til ansatte, udarbejdelse af endeligt årsregnskab (er ikke medtaget i ovenstående priseksempler, da mange foreninger har ekstern revisor) og kørselsafstand ved deltagelse i generalforsamling. 

 

Hvis jeres ejerforening er interesseret i at modtage et tilbud fra Miniadministration.dk eller høre nærmere, så brug kontaktformuleren nedenfor.

 

Vi er aktuelt stort set fuldt booket og har derfor ikke mulighed for at give tilbud på foreninger under 25 lejligheder.

Udfyld venligst
Udfyld venligst korrekt
Udfyld venligst
Udfyld venligst
Udfyld venligst
Udfyld venligst korrekt